Ugerne der gik - i bil gennem Spanien

Print

I præcis fjorten dage har jeg befundet mig i det spanske land.

Efter en dejlig ferie i det sydfranske, skulle jeg tage afsked med min kæreste for at køre mod praktikpladsen hos Radio Solymar og Spanien i Dag i Fuengirola.

Det var kun få dage efter, den voldsomme skovbrand ved La Jonquera havde raseret, og eftersom det netop er dér, man passerer ved den fransk-spanske grænse, så jeg alle ødelæggelserne på nærmeste hold. Selv i Laroque-des-Alberes i Frankrig, hvor jeg havde holdt ferie, kunne vi både se og lugte røg.

Trist udsigt og landevejsrøvere

Det var et trist syn at køre igennem. Flammerne havde været helt oppe at slikke motorvejen, der var nedbrændte træer overalt, og jeg så kun en falmet farvepalet, der holdt sig i brune og grå nuancer.

Udover tankerne, der samlede sig om den triste udsigt, sad jeg lidt på nåle indimellem. Spanien i Dag havde nemlig få dage forinden bragt en artikel om landevejsrøvere – og eftersom jeg sad ganske alene i en bil med udenlandske nummerplader, følte jeg mig selvfølgelig truffet…

Smuttur i Barcelona

Men der skete heldigvis ikke noget. Da jeg kom væk fra La Jonquera, kunne jeg begynde at nyde den flotte tur ned langs kysten med udsigt til lækkert hav.

Jeg var en smuttur i Barcelona for at spise morgenmad med min far, der tilfældigvis havde en overnatning i byen efter et krydstogt. En absolut anbefalelsesværdig by, der er flot på den smarte måde, med eksempelvis Gaudís spektakulære bygninger.

Flotte byer og manglende bjergged
Under køreturen var jeg ellers forbi smukke byer som Valencia, Granada og selvfølgelig Málaga.

Desværre er min lille Fiat 500 absolut ikke en bjergged. På lange strækninger med bare fem procents stigning kan den ikke køre meget over 80 kilometer i timen. Til gengæld er den bare så fin, og i det mindste fik jeg da tid til at nyde alle de flotte steder, jeg kørte forbi. Og så gik det heldigvis ikke op ad bakke hele vejen.

Lørdag aften for to uger siden, nåede jeg endelig målet – Fuengirola. Eftersom jeg stadig ikke har fundet noget sted at bo, så har jeg været logerende hos både Torben og Kathrine fra radioen. Dejligt med gæstfri mennesker og boliger med ekstraværelse!

Biler med buler

Min største frygt ved at komme til Fuengirola med bil har hele tiden været parkeringen. Og det er ikke lettere, end mine bange anelser fortalte mig. Der er simpelthen alt for mange biler på alt for lidt plads.

Og så alle de buler, ridser og skrammer på alle bilerne – det er lige til at få dårlige nerver over. Min egen lille dyt havde dog fået sig en bule inden ankomsten til Spanien, så den føler sig ikke helt udenfor.

Til gengæld er den blevet udsat for hærværk efter jeg kom herned. Nogle barylere har ridset bogstaver ind i bilens ene dør, øv. Mon det er et tegn på krisetider og arbejdsløshed, når folk ikke kan opføre sig ordentligt?

Centro Idea har plads

Men man kan ikke sige andet, end at min bil er begyndt at se spansk ud med både buler og ridser.

Heldigvis er der ingen problemer med at parkere ved Centro Idea, hvor Radio Solymar holder til. De første par uger er gået over al forventning – jeg bliver så småt sat ind i alle tingene, og allerede nu føler jeg, at jeg er faldet på plads. Og der er plads til både min bil og mig!

Dejligt vejr i nye omgivelser

Vejret kan man i hvert fald ikke klage over. Medmindre man altså ikke er særlig glad for sol og varme. Og selvom jeg ikke kan prale med aircondition i min lille, nye automobil, så kan taget tages af, når jeg trænger til at blive luftet lidt.

For luftes, det skal jeg. Jeg skal se, høre og dufte meget mere. Og jeg glæder mig til at komme på tur. Eksempelvis vil jeg til Sierra Nevada, se flammende flamenco og ellers bare rundt i skønne Andalusien. Og måske får jeg lov til at tage jer med på sanseture.

Her i weekenden skal jeg til Feria i Málaga, og jeg lover, at det bliver en fest.

Med ønsket om en dejlig weekend på hele redaktionens vegne,

De venligste hilsner

Josefine Bøgh Nedermark