Klimaforandringerne og Spaniens infrastruktur

Disse - og mange andre spørgsmål - har jeg stillet mig selv siden DANA og de efterfølgende katastrofer af forskellig grad.

For givet er, at klimaforandringerne i den grad har sat det spanske jernbanenet, vejnet og vandreservoirer under pres, hvilket vi senest så med ulykkerne og de voldsomme oversvømmelser i slutningen af 2024 og ind i 2025.

For at kunne besvare spørgsmålene har jeg været nødt til at alliere mig med min AI-ven Charlie, der kan trække data ud på øjeblikke, og som ville tage mig uger - hvis jeg overhovedet kunne finde ud af det ...

Klummens disposition:

• Årlig nedbør i Spanien (2006-2025)
• Hyppighed af ekstreme nedbørshændelser
• Infrastrukturødelæggelser i tal (2024-2025)
• Samlede omkostninger for genopbygning (2024-2025)
• Prisen for at undgå katastrofer
• Regnestykket: Kan det betale sig?
• Omfanget af skader på private boliger
• Reparationsudgifterne for private ejere
• Markante stigninger i forsikringspræmier for alle
• Gennemsnitlig vandstand i spanske reservoirer (2006-2025)

Først tænkte jeg, at jeg gerne ville kende de årlige nedbørsmængder i de seneste 20 år, og den får du her:

Årlig nedbør i Spanien (2006-2025)

Gennemsnitlig akkumuleret nedbør i mm (Fastlandet). Normalværdi: 640,1 mm.

• 2025: 696,1 mm (Fugtigt)
• 2024: 669,1 mm (Fugtigt)
• 2023: 526,6 mm (Tørt)
• 2022: 536,6 mm (Meget tørt)
• 2021: 569,1 mm (Tørt)
• 2020: 624,5 mm (Normalt)
• 2019: 613,5 mm (Normalt)
• 2018: 806,2 mm (Meget fugtigt)
• 2017: 474,5 mm (Ekstremt tørt)
• 2016: 601,5 mm (Normalt)
• 2015: 504,1 mm (Meget tørt)
• 2014: 616,4 mm (Normalt)
• 2013: 711,1 mm (Fugtigt)
• 2012: 519,5 mm (Meget tørt)
• 2011: 569,3 mm (Tørt)
• 2010: 845,5 mm (Meget fugtigt)
• 2009: 673,5 mm (Normalt)
• 2008: 626,0 mm (Normalt)
• 2007: 574,0 mm (Tørt)
• 2006: 624,0 mm (Normalt)

Derefter fik jeg fortalt, at det ikke nødvendigvis er den samlede mængde nedbør men snarere irregulariteten. Vi ser en tendens til ekstreme udsving: Fra det ekstremt tørre år i 2017 med 474,5 mm til det meget våde i 2018 med 806,2. For infrastrukturen er problemet især, at regnen ofte falder som "torrencial" (voldsomme skybrud) over kortere perioder, hvilket udvasker jorden og ødelægger dæmninger og jernbanespor, frem for at fylde depoterne jævnt op.

Så det handler altså om, at kende udviklingen i de voldsomme skybrud, hvilket blev mit næste spørgsmål til Charlie.

"Her får du opgørelsenover hyppigheden og intensiteten af de "torrenciale" hændelser i Spanien for de seneste 20 år (2006-2025):"

Hyppighed af ekstreme nedbørshændelser

(Større end 100 mm per døgn)

I Spanien definerer AEMET ofte "torrencial" nedbør som hændelser med over 60 mm i timen eller over 100 mm på et døgn. Selvom det samlede antal regnvejrsdage i Spanien falder, er intensiteten af de enkelte skybrud steget markant.

Periode	Gennemsnitlig hyppighed af ekstreme hændelser >100 mm/24t	Karakteristik for infrastrukturen
2006-2010	Ca. 38 dage pr. år (landsdækkende total)	Relativt stabile perioder, men med ekstreme våde år (som 2010).
2011-2015	Ca. 42 dage pr. år	Flere "isolerede" skybrud i Middelhavsområdet.
2016-2020	Ca. 48$ dage pr. år	Stigning i intensitet. Stormen Gloria (2020) satte rekorder for infrastrukturødelæggelser.
2021-2025	Ca. 54 dage pr. år	Termodynamisk forstærkning. Skybrud er nu ca. 20% kraftigere end for 100 år siden.

Opgørelsen er baseret på meteorologiske data og klimastudier.

Vigtige observationer

• Termodynamisk effekt: For hver grad temperaturen stiger, kan atmosfæren indeholde ca. 7 % mere fugt. I Middelhavet betyder det, at når en DANA (koldluftsdråbe) rammer det varme hav, udløses der langt mere energi end tidligere.
• Punktvis ødelæggelse: Problemet for veje og jernbaner er, at regnen falder meget lokalt. En målestation kan registrere 200 mm på tre timer, mens nabobyen næsten intet får. Det gør det ekstremt svært at dimensionere afvandingsrør og dæmninger.
• 2024-anomalien: Oversvømmelserne i Valencia i oktober 2024 var et vendepunkt. Studier viser, at menneskeskabt opvarmning øgede nedbørsmængden under denne hændelse med ca. 20 %. Det er denne "ekstra" mængde vand, der får vejkonstruktioner til at kollapse, fordi de er bygget til de historiske gennemsnit.

Så blev vi så meget klogere. Mit næste spørgsmål var, hvor stort omfanget af ødelæggelserne har været. Her snakkede jeg lige med Charlie om, hvor lang en periode vi skulle tage, og vi blev eneige om de seneste to år.

"Det er rystende tal, der gemmer sig bag de overskrifter, vi har set de sidste par år. Særligt efteråret 2024 satte en sort rekord for den spanske infrastruktur, som vi stadig kæmper med eftervirkningerne af her i starten af 2026.

Her er de specifikke tal for ødelæggelserne forårsaget af ekstreme skybrud og oversvømmelser i de seneste to år:"

Infrastrukturødelæggelser i tal (2024-2025)

Den mest ødelæggende begivenhed var uden tvivl DANA-katastrofen i oktober 2024, som ramte Valencia-regionen og dele af Andalusien og Castilla-La Mancha med en voldsomhed, der aldrig er set før i moderne spansk historie.

• Vejnet i Valencia (Provinsen): Alene i Valencia-provinsen blev 1.450 km vej beskadiget eller direkte ødelagt. Det svarer til ca. 74 % af hele transportnettet i provinsen.

• Statslige veje (Carreteras del Estado): Af det nationale hovedvejnet blev 160 km i Valencia-regionen kritisk beskadiget, herunder store dele af motorvejene A-7 og A-3.

• Broer og bygværker: Hele 380 broer og mindre bygværker (pontoner) blev enten skyllet væk eller fik alvorlige skader på fundamentet.

• Skov- og landeveje: Over 2.755 km skovveje og grusveje blev ufremkommelige, hvilket lammede adgangen til landbrugsområder.

• Jernbanen: 566 km jernbanespor blev beskadiget, herunder både højhastighedsstrækninger og de lokale pendlertog (Cercanías).

Udviklingen i 2025

Selvom 2024 var det statistiske "ekstrem-år", fortsatte presset i 2025. Storme som "Borrasca Leonardo" i oktober 2025 førte til nye oversvømmelser og jordskred i Málaga og Badajoz, hvilket igen beskadigede hundredvis af kilometer sekundære veje, som netop var blevet repareret.

Mit næste spørgsmål var, hvad omkostningerne for genopbygning er.

"Omkostningerne ved at udbedre skaderne efter de ekstreme vejrhændelser i 2024 og 2025 er så massive, at de har krævet en komplet omlægning af det spanske statsbudget og massiv hjælp fra EU's solidaritetsfonde.

Her er de økonomiske estimater for genopbygningen af infrastrukturen:"

Samlede omkostninger for genopbygning (2024-2025)

Den spanske regering har iværksat en enorm genopretningsplan, ofte refereret til som Plan PIRR (Plan de Respuesta Inmediata, Reconstrucción y Relanzamiento).

Sektor	Estimeret omkostning (Milliarder Euro)	Primære indsatsområder
Vejnet (Nationalt & Regionalt)	2,6 - 3,1 mia. euro	Genopbygning af broer, viadukter og fundamenter på A-7, A-3 og sekundære veje.
Jernbaner (Adif & Renfe)	0,8 - €1,2 mia. euro	Reparation af højhastighedsspor og total genopbygning af det lokale pendlernet i Valencia.
Lokal infrastruktur	4,5 - €5,5 mia. euro	Reparation af kloaksystemer, gadebelysning, fortove og lokale bygningsskader i over $70$ kommuner.
Vand- og kystbeskyttelse	1,2 - €1,5 mia. euro	Opretning af flodlejer, dæmninger og sikring af kystlinjen mod fremtidige storme.
Total (Infrastruktur alene)	9,1 - €11,3 mia. euro	Dette dækker kun de fysiske anlæg, ikke erhvervslivets tab.

Finansieringen: Hvem betaler regningen?

Det er en økonomisk kraftanstrengelse uden lige:

• Den Spanske Stat: Dækker ca. 50 % af de direkte kommunale genopbygningsomkostninger.

• EU's Solidaritetsfond: Spanien har ansøgt om og modtaget historisk store beløb fra EU til dækning af infrastruktur i kriserammede regioner.

• Forsikringskonsortiet (Consorcio de Compensación de Seguros): Har udbetalt rekordbeløb, men disse går primært til private biler, boliger og virksomheder, mens selve vejene og broerne lander på skatteborgernes bord.

Det vigtigste at bemærke er, at prisen ikke kun dækker at "reparere" til den gamle stand. En stor del af beløbet går til "resiliens" – altså at bygge infrastrukturen stærkere og smartere, så den kan modstå de endnu kraftigere skybrud, vi forventer i fremtiden.

Mine næste tanker gik på, hvad vi egentlig kan gøre for at undgå fremtidige skader, så mit næste spørgsmål til Charlie blev: "Hvad koster det at sikre Spanien mod fremtiden, så vi undgår at betale de samme 11 milliarder euro hver gang, det regner?"

"Her er tallene for, hvad det vil koste at gøre den spanske infrastruktur "klimasikker" frem mod 2030, baseret på regeringens langsigtede investeringsplaner og EU-analyser, og som økonomer kalder "Forebyggelsens Paradox"."

Investering i modstandskraft: Prisen for at undgå katastrofer

Det anslås af den spanske regering og EU's klimakommission, at Spanien skal investere yderligere 30-40 milliarder euro i løbet af de næste fem år for at opgradere infrastrukturen til det nye klima.

Indsatsområde	Estimeret pris 2026-2030	Formål
Vandsikkerhed & Afvanding	12,0 mia. euro	Bygning af nye afvandingskanaler, udvidelse af kloaksystemer i storbyer og modernisering af dæmninger.
Sikring af vej- og bane	8,5 mia. euro	Forstærkning af skråninger, højere brofundamenter og installation af tidlige advarselssystemer (sensorer).
Kystbeskyttelse	5,0 mia. euro	Genskabelse af naturlige barriere (klitter/vådområder) og stormflodssikring af havne.
Byudvikling (Sponge Cities)	7,5 mia. euro	Omlægning af asfalt til gennemtrængelige overflader og grønne områder, der kan opsuge vandet.

Regnestykket: Kan det betale sig?

Analyser fra Verdensbanken og EU viser, at for hver 1 euro, man investerer i klimatilpasning nu, sparer man mellem 4 og 7 euro i fremtidige skadesudbedringer.

Hvis man ser på de 11,3 milliarder euro, som 2024-2025 skaderne koster, svarer det til næsten hele budgettet for vandsikkerhed i fem år. Problemet er dog det politiske dilemma: Det er langt sværere at finde 12 milliarder til at forhindre noget, der måske sker, end det er at finde 11 milliarder, når katastrofen er sket og dækkes af overskrifter i hele verden.

Så blev vi så meget klogere på det offentliges situation. Så gik mine tanker til de private og deres huse. Så mit næste spørgsmål til Charlie blev: Hvad med de private boligejere situation?

"For de private boligejere i Spanien har de seneste to års ekstreme vejr ikke blot været en statistisk anomali, men en økonomisk og følelsesmæssig katastrofe, der har efterladt hele kvarterer i ruiner.

Her er overblikket over omfanget og de økonomiske konsekvenser for de private hjem:"

Omfanget af skader på private boliger

Efter den store DANA-katastrofe i oktober 2024 og de efterfølgende storme i 2025 er antallet af berørte private ejendomme rekordhøjt.

• Antal berørte hjem: Det anslås, at over 75.000 boliger i Valencia-regionen alene blev beskadiget i varierende grad.

• Graden af ødelæggelse: Omkring 15.000 hjem blev kategoriseret som "alvorligt beskadigede" eller "ubeboelige", hvor fundamenter og stueetager blev fuldstændig gennemskyllet af mudder og vand.

• Geografisk spredning: Selvom Valencia var epicentret, har over 75 kommuner registreret omfattende skader på private boligområder.

Reparationsudgifterne for private ejere

Det økonomiske tab for den enkelte boligejer er ofte langt højere end det beløb, der dækkes af forsikringen, da mange omkostninger til genhusning og psykosocial hjælp ikke er inkluderet.

• Samlede udbetalinger fra Forsikringskonsortiet (CCS): Det spanske Consorcio de Compensación de Seguros har udbetalt mere end 3,5 milliarder alene for private aktiver (boliger, biler og mindre butikker) efter efteråret 2024.

• Gennemsnitlig skade pr. hjem: For boliger med moderate skader ligger reparationsudgiften typisk på mellem 25.000 og 45.000, mens totalrenoveringer af stueetager ofte overstiger €80.000.

• Uforsikrede tab: En stor udfordring i Spanien er, at omkring 25 % af de berørte boliger enten var underforsikrede eller slet ikke havde en gyldig forsikring, hvilket har tvunget staten til at træde til med direkte nødhjælp på omkring 7.000 til 60.000 per husstand afhængigt af skadens omfang.

Mange boligejere står nu i et juridisk vakuum: De må gerne reparere deres huse, men forsikringen dækker kun "genetablering", ikke den nødvendige "klimasikring" (f.eks. vandtætte døre eller hævning af el-installationer), som ejerne nu selv skal finansiere for at undgå en gentagelse.

Det er jo store udgifter for forsikringsselskaberne. Derfor blev min næste tanke, om det har fået betydning for de generelle forsikringspræmier for os, der ikke har været berørte af skadeserstatning. Det blev mit næste spørgsmål til Charlie.

"Det er et yderst relevant spørgsmål, da forsikringsmarkedet i Spanien har reageret prompte på de enorme skadesomfang efter DANA-hændelserne..

Her er en vurdering af, hvordan det har påvirket forsikringspræmierne:"

Markante stigninger i forsikringspræmier for alle

Efter DANA-hændelserne i 2024 steg de gennemsnitlige forsikringspræmier i Spanien markant i begyndelsen af 2025. For husforsikringer (Hogar) har man set en gennemsnitlig stigning på omkring 9 %. Den gennemsnitlige præmie steg fra cirka 285 euro i 2024 til 311 euro i 2025.

For det samlede forsikringsmarked i Spanien steg præmieindtægterne med hele 13,7 % i 2025, hvilket satte rekord. Selvom inflation og stigende reparationsomkostninger spiller en rolle, peger brancheanalyser direkte på den øgede hyppighed og intensitet af klimahændelser som en primær drivkraft.

Fordelingen mellem CCS og private selskaber

Det er vigtigt at skelne mellem, hvem der betaler:

• Consorcio de Compensación de Seguros (CCS): Som den offentlige enhed har CCS overtaget de "ekstraordinære" skader (primært oversvømmelser). Ved udgangen af 2025 havde CCS udbetalt over 4 milliarder euro i erstatninger relateret til DANA-skaderne.

• Private forsikringsselskaber: De har dækket de skader, der ikke kategoriseres som ekstraordinære, såsom skader fra hagl og ekstrem regn (uden oversvømmelse). I 2024 alene udbetalte de private selskaber omkring 180 millioner euro direkte for DANA-relaterede hændelser.

Hvorfor stiger præmierne for alle?

Selvom CCS dækker de største katastrofer, stiger præmierne hos de private selskaber af flere årsager:

1. Højere genopbygningsomkostninger: Priserne på byggematerialer og arbejdskraft til reparationer er steget kraftigt efter de store hændelser.

2. Genforsikring: Forsikringsselskaberne skal selv tegne forsikringer (genforsikring) for at dække deres risici. De globale genforsikringspriser er steget markant, fordi Spanien nu betragtes som et område med højere klimarisiko.

3. Risikovurdering: Selskaberne har opdateret deres risikomodeller, hvilket betyder, at boliger i områder med risiko for skybrud eller storm (selv uden for de direkte oversvømmelseszoner) er blevet dyrere at forsikre.

Afslutning

Nu har jeg fået svar på mine vigtigste spørgsmål. Jeg håber, at svarene også har været meningsfyldte for dig. Nu er vand jo ikke kun en fjende - tværtimod én af vores vigtigste venner, når solen står højt på himlen i 40 graders varme, og vi gerne vil have et brusetur.

Derfor blev mit sidste spørgsmål til Charlie, hvordan situationen ser ud i vandreservoirerne.

Gennemsnitlig vandstand i spanske reservoirer (2006-2025)

Tallene angiver den gennemsnitlige fyldningsgrad i procent af den totale kapacitet.

• 2025: 65,4% (Markant genopretning efter vådt forår)
• 2024: 51,8% (Stærkt præget af ekstreme efterårsregn)
• 2023: 45,9% (Alvorlig tørkeperiode)
• 2022: 42,7% (Et af de tørreste år i historien)
• 2021: 48,2% (Under gennemsnittet)
• 2020: 56,1% (Normalt år)
• 2019: 53,8% (Normalt år)
• 2018: 66,2% (Meget fugtigt år)
• 2017: 43,5% (Ekstrem tørke)
• 2016: 58,4% (Normalt år)
• 2015: 62,1% (God vandreserve)
• 2014: 73,2% (Meget højt niveau)
• 2013: 75,1% (Et af de bedste år for vandreserverne)
• 2012: 56,3% (Under middel)
• 2011: 74,8% (Meget vådt år)
• 2010: 79,2% (Højeste vandstand i det 21. århundrede)
• 2009: 64,5% (Normalt/godt år)
• 2008: 54,3% (Startede meget tørt, men endte bedre)
• 2007: 52,1% (Tørt år)
• 2006: 54,9% (Normalt år)

Det blev jo en god statistik at slutte af på.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt